browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Historien

Auroras Kanonlaug blev stiftet af Aabenraa Museums Venner den 27. maj 1999.

Udgangspunktet for kanonlaugets virke er fregatskibet Auroras to bevarede kanoner, som ejes af Aabenraa Byhistoriske Forening. De to kanoner står foran KALVØ VÆRFTS MUSEUM i sommerhalvåret. I vinterhalvåret er de deponeret på DET GAMLE RÅDHUS i Aabenraa.

Auroras Kanonlaug kan ved passende lejligheder afgive salutskud på en forsvarlig – og så vidt muligt – historisk korrekt måde, og har påtaget sig opgaven at vedligeholde kanonerne.

En anden af laugets opgaver er med udgangspunkt i fregatskibet Aurora, at arbejde på at fremme interessen for Aabenraaegnen og dens søfartshistorie.

En armeret middelhavsfarer

Fregatskibet Aurora er bygget i Aabenraa i 1808, knapt et år efter et af de alvorligste nederlag i Danmarks historie. I 1807 havde englænderne bemægtiget sig hele den danske orlogsflåde, og tilbageslaget ramte også landets handelsflåde hårdt.

For Aabenraa betød det, at skibsflåden blev beskåret til under halvdelen; fra omkring 50 til ca. 25 skibe. Mange skibe blev oplagt, solgt eller opbragt af fjenden, mens et antal mindre skibe meldte sig til kaperkrigen. Det virker derfor som en dristig investering, når kaptajn Thomas Jürgen Frees’ enke lod nybygge den fuldriggede fregat Aurora, der med sine 112 Commercelæster (ca. 224 registertons) blev ikke alene byens største skib, men også det største som overhovedet var blevet til på bygmester Erich Paulsens værft, byens ældste.

Dermed skaffede enken, som var enereder, sin søn kaptajn Thomas Jürgen Frees et skib, der i størrelse og navn afløste et ældre, som han tidligere havde ført. Midlerne fik hun formentligt ved at afhænde sin part i dette, samt sælge to andre skibe til Rostock. I alt var Auroras besætning på 14-16 mand.

Auroras kanoner

Som type var fregatten, med sine store råsejl på hver af de tre høje master, det klassiske europæiske handelsskib til sejladser på de fjerneste kyster. At betegnelsen også dækkede et krigsskib betød faktisk, at forskellen dengang ikke var så stor, for begge var bevæbnede, men handelsskibet dog langt svagere.

Auroras Kanoner

Aurora har formentligt medført de to støbejernskanoner, som efter skibets ophugning i 1835 stod opstillede som beskyttelsespiller i porten til Skibbrogade 9. Der stod de indtil 1990′erne, hvor Aabenraa Byhistorisk Forening fik dem bevaret for byen.

Det var ikke kun farerne i krigstid, de skulle værne mod, men ligeså meget de sørøvere, der lurede ved Middelhavslandendes kyster. De høje fragtpriser og chancerne for store gevinster var betinget af risikoen for at Middelhavsfarerne forulykkede eller blev berøvet. I værste fald kunne mandskabet endnu op mod 1800 blive taget til slaver.

Aurora gjorde adskillige rejser til Middelhavet. Det var den tids typiske farter, hvor skibet fragtede hør og hamp fra de baltiske lande til fx. Bordeaux, Cadiz eller Toulon, og efter godt et år vendte tilbage med salt og vin.

Kaptajner og redere i Skibbrogade

Da Thomas Jürgen Frees i 1817 gik af som kaptajn på Aurora, blev skibet overtaget af dets styrmand Johan Caspar Koch, der førte det frem til 1830. De to var naboer i Skibbrogade.

Familien Frees ejede den østlige del af dobbelthuset nr. 3, samt nr. 5, hvortil kaptajn Frees trak sig tilbage som 55 årig for at leve af sin formue. Johan Caspar Koch boede hele sit liv i nr. 7, som han overtog efter sine forældre i 1835. Da han samme år gik i land som 46 årig, kunne han ernære sig som skibsreder.

Begge familier var i generationer skippere, og de tilhørte den mere formuende del af de aabenraaske kaptajns-, købmands- og rederslægter. Deres skibe hørte til byens største. I det meget blandede havnekvarter, der spændte over små, lave lejehuse til grundmurede to etages langhuse, havde de to familier hver 8-11 vinduesfag i grundmur ud til hovedstrøget Skibbrogade.

Skibsportrættet

Det er Auroras længstansatte kaptajn, Johan Caspar Koch, der betalte Jacob Petersen for at afbillede skibet ud for Kronborg. Den fuldriggede fregat vises fra sin bedste side, i magsvejr med alle sejl sat, og som det var skik ses det desuden i mindre udgave bagfra.

Skibsportræt

Jacob Petersen var skibsfører fra Flensborg, og han fandt sit levebrød som skibsportrætmaler i København under Kaperkrigen. Hans produktion tælles i flere hundreder. Dens høje kvalitet skyldes til dels at han lærte hos Eckersberg, og derved kom til at beherske den svære kunst at afbillede rullende bølger naturtro.

Skt. Barbara

Legenden om Barbara fortæller, at hun blev halshugget af sin far, da hun nægtede at tjene de romerske afguder. Men inden hun blev halshugget lykkedes det hende at flygte fra det tårn faderen havde indespærret hende i. Under flugten åbnede et bjerg sig for hende, men lukkede sig for faderen, således Barbara kunne undslippe. Men på trods af dette under lykkedes det faderen at finde hende og lade hende halshugge. Som straf blev han ramt af lynet og legenden fortæller, at der ikke var én knogle tilbage af ham. (Kilde:www.sognekirke.dk)

Skt. BarbaraHvornår Barbara er blevet skytshelgen for artilleriet, ved man ikke bestemt; men det stammer formentlig tilbage til begyndelsen af 1500-tallet. Det må siges, at det er naturligt, at det blev hende, især fordi der var tradition for, at man påkaldte hende, når man blev udsat for en pludselig og voldsom død uden at kunne modtage sakramenterne. Derfor påkaldte også soldaterne hende, og da man til i middelalderen forbandt lynet med artilleriet, og da dette i de første år var snævert forbundet med fæstningsværker, er det naturligt, når man tænker på legenden, at forbinde Barbara med artilleriet. (Kilde: www.artilleriet.dk)

Idag fejres Skt. Barbara verden over d. 4. december – og det gør vi naturligvis også. Vi mødes over en god skipperlabskovs og kårer årets Skt. Barbara – en person, som har ydet en særlig indsats for kanonlauget i årets løb. Siden 2004 har følgende personer haft æren af at blive kåret til skytshelgen for  Auroras Kanonlaug:  Esther Buchreitz, Connie Christiansen, Inge H. Jakobsen, Inge-Lise Svender, Inger Muusmann, Stefanie Robl, Ester Kongsted, Coco Mette Cecilie Skov Larsen, Tove Larsen, Anna Lyck Nissen, Malene Bruun, Betty Dideriksen, Elisabeth Boger Dall, Signe Bekker Dhiman, Vibeke Lildholdt, Frida Callesen, Christina Tengstrøm.